Automatiktekniker til vores afdeling for elektromekaniske løsninger i Sønderborg

5. februar 2024

Vi vil gerne i kontakt med dig, hvis du er klar til at starte, genstarte eller videreudvikle din karriere i en af landets førende virksomheder inden for løsninger til maskinbyggere, industrivirksomheder samt medicinal- og fødevarebranchen.

Du bliver det direkte bindeled til en stor del af vores kunder og kommer blandt andet til at hjælpe dem med tekniske beregninger og rådgivning til valg og kombination af de rigtige elmotorer, gear, drivsystemer og styringer til deres eksisterende samt nye applikationer – og ofte helt fra idéudvikling, prototype og test, til færdig driftsklar løsning.

Så er du engageret samt teknisk nysgerrig og løsningsorienteret, og har en uddannelse og baggrund som automatiktekniker, automatikmekaniker eller tilsvarende, så er det nu, du har muligheden for at blive en del af udvidelsen af vores afdeling for elektromekaniske løsninger i Sønderborg.

Vi forventer, at du:

  • Har en uddannelse og baggrund som automatiktekniker eller automatikmekaniker, eller en tilsvarende uddannelse.
  • Er initiativrig, engageret samt teknisk nysgerrig og løsningsorienteret.
  • Formår at skabe overblik og samtidig holde styr på detaljerne.
  • Ser dig selv som værende pligtopfyldende og kvalitetsbevidst.
  • Ønsker at starte, genstarte eller videreudvikle din karriere ved at tage del i og ansvar for vores vision og arbejde med at fremme succes for vores kunder i industrien – på kort og på lang sigt.
  • Trives godt i et uformelt arbejdsmiljø, hvor engagement og det gode kollegiale sammenhold vægtes højt.

Det kan du glæde dig til:

Vi tilbyder dig en konkurrencedygtig lønpakke med attraktiv pensionsordning samt sundhedsforsikring og firmabil. Efter endt opstarts- og indlæringsperiode vil der være mulighed for at kunne udføre en del af dine opgaver hjemmefra, samt starte dine udekørende kundedage fra din bopæl.

Du kommer til at arbejde i en af landets førende virksomheder inden for løsninger til industri- og produktionsvirksomheder samt maskinbyggere og konstruktører.

Vi giver dig rig mulighed for at udvikle dine kompetencer og skabe en spændende karriere og fremtid hos os, samt specialisere dig yderligere gennem kurser og workshops inden for vores kerneområder.

Søg stillingen:

Din jobansøgning vil blive behandlet fortroligt.

Send din ansøgning og CV til produktchef Lars Peter Jørgensen på e-mail lajo@bondy.dk
– og ring gerne til Lars på telefon 44 83 08 06, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Jobsamtaler afholdes løbende, og vi stopper rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.