Bondy A/S indgår samarbejde med Sinadrives

Med Sinadrives som samarbejdspartner kan vi garantere vores kunder førsteklasses linearmotorer og rundborde, som er designet og produceret i EU.

Sinadrives linearmotorer

Vi er stolte af at kunne annoncere vores nye samarbejde med Sinadrives, hvor vi har indgået en eneforhandler- og distributionsaftale for det danske marked. Dette betyder, at Bondy A/S nu repræsenterer, rådgiver om og sælger Sinadrives’ produkter i Danmark.

Sinadrives er kendt for deres førsteklasses linearmotorer og rundborde, som er designet og produceret i EU. Denne europæiske produktion harmonerer med vores værdier og FN’s verdensmål om fremme af lokale arbejdspladser og bæredygtig økonomisk vækst. Lokal produktion betyder desuden, at vi kan tilbyde vores kunder bedre service, hurtigere leveringstider og en mere robust forsyningskæde, der er mindre sårbar over for globale geopolitiske udfordringer såsom handelskrige, konflikter eller pandemier.

Med Sinadrives som samarbejdspartner kan vi garantere vores kunder produkter i verdensklasse, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Hver eneste komponent er nøje udvalgt for at sikre den højeste driftssikkerhed og præcision. Derudover lever Sinadrives op til de højeste standarder inden for teknisk rådgivning og support, hvilket gør dem til den perfekte partner for Bondy A/S.

Vi ser frem til at tilbyde det danske marked avancerede og pålidelige løsninger inden for lineær bevægelse og rundborde. Vi glæder os til at hjælpe vores kunder med at optimere deres produktionsprocesser med teknologi fra Sinadrives.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vores nye samarbejde med Sinadrives kan skabe værdi for din virksomhed.

Sinadrives komponenter