Bondy indgår strategisk partnerskab med Güdel

Vi er stolte af at kunne offentliggøre vores nye samarbejde med Güdel – en schweizisk producent, der globalt er blandt de absolut førende inden for Heavy-Duty lineærteknik, 7 akse-robotintegration og avancerede håndteringssystemer.
På billedet ses vores kollega Thomas Andersen med en af de massive føringsvogne i stål, der kan bære helt op til 6,5 tons pr. enhed. Det er præcis den type løsninger, som den danske industri i stigende grad efterspørger, når automatisering bliver større, tungere og mere kompleks.
For vores kunder betyder partnerskabet, at Bondy nu kan tilbyde:
- komplette heavy-duty moduler og Gantry-systemer til tunge emner
- løsninger der tåler støv, vibrationer og krævende miljøer
- høj præcision og stabil drift – også ved kontinuerlig belastning
Samt adgang til Güdels stærke kapacitet kombineret med Bondys lokale rådgivning, lager og support
Vi ser allerede nye muligheder åbne sig i segmenter som robotceller, avanceret logistik, procesindustri, offshore og generel håndtering af store emner.
Güdel Group styrker Bondys position som en af Danmarks mest kompetente tekniske distributører – og giver vores kunder adgang til løsninger, der tidligere lå uden for rækkevidde.
